7362 2020

post@businessaabenraa.com

Alle taler om det – men hvad mener vi egentlig med bæredygtighed?

Der ligger store muligheder indenfor grøn omstilling og bæredygtighed generelt for virksomhederne – også her i Aabenraa Kommune. Men det kræver lederskab at gribe dem og ikke mindst en grundlæggende viden om de mange begreber, værktøjer og muligheder, der flyver rundt om hovedet på os.  

For alle taler om bæredygtig udvikling – men hvad mener vi egentlig med det?

På denne side har vi samlet en række centrale begreber og tiltag indenfor bæredygtig udvikling, der hjælper dig med at stige godt ombord på din virksomheds bæredygtighedsrejse.

Har du spørgsmål, kan du altid tage fat i os på 7362 2020 eller post@businessaabenraa.com, så vi kan hjælpe dig og din virksomhed godt videre.

Paris-aftalen

Paris-aftalen er en aftale, der forpligter FN’s medlemsstater til i fællesskab at nå målsætningen om at holde jordens temperaturstigning under 1,5 grad.

Paris-aftalen indebærer et mål om, at der frem mod 2030 skal ske en markant reduktion af det globale CO2-udslip på mindst 45 % – hvor de rige lande skal reducere mest. Og i 2050 skal nettoudledningen
af CO2 være 0.

Paris-aftalen blev indgået i 2015, hvor verdens politikere mødtes i Paris for at diskutere jordens klimaforandringer. I Europa har EU sammen med medlemslandene taget lederskab for
omstillingen. Strategien ”Fit for 55” indeholder en lang række tiltag, der skal sikre, at vi i Europa lever op til forpligtigelserne i Parisaftalen og samtidig skaber ny vækst.

En lang række store og mindre virksomheder verden over har forpligtiget sig til at opfylde Paris-aftalens CO2-reduktionsmål – bl.a. gennem deltagelsen i initiativer, som fx ”Science Based Targets initiative”.

ESG

ESG står for Environmental, Social and Governance og refererer til tre centrale faktorer i forhold til etiske investeringer og virksomheders påvirkning af klima, miljø og mennesker i det omgivende samfund.

ESG anvendes i dag som en samlet ramme for virksomhedernes arbejde med bæredygtighed, dvs. både strategi, ledelse, rapportering og nøgletal.

ESG kan fx omfatte:

E: Miljømæssige faktorer
CO2-udledninger, ressourceforbrug, forurening, affald,
miljøforhold, biodiversitet og cirkulær økonomi.

S: Sociale faktorer
Arbejdsforhold, både for dine egne ansatte og for dine
leverandører, som fx sygefravær, inklusion af mennesker på
kanten af arbejdsmarkedet, diversitet, ligestilling,
arbejdsulykker og medarbejdertilfredshed.

G: God selskabsledelse
Ledelse, forretningsetik, virksomhedskultur, antikorruption
eller politisk engagement.

Det er forskelligt fra virksomhed til virksomhed, hvilke ESG-faktorer
der er mest relevante.

Skærpede krav til virksomheders ESG-ledelse og ESG-rapportering rammer i første omgang de større
virksomheder gennem regulatoriske krav. Mindre virksomheder kan blive påvirket af indirekte krav gennem deres værdikæde.

Læs mere om, hvordan du kan arbejde med ESG i din virksomhed

FN’s Verdensmål

FN’s Verdensmål – også kaldet Sustainable Development Goals – består af 17 konkrete mål og 169 delmål, som forpligter alle FN’s medlemslande til at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst.

Flere virksomheder benytter FN’s verdensmål som en overordnet ramme for, hvordan de kan bidrage til bæredygtig samfundsudvikling.

Det vil ofte give mening, at du som virksomhed udvælger nogle af de 17 verdensmål og delmål, som er relevante for netop din virksomhed at arbejde med og fokusere på. Dette vil typisk være de mål, hvor din virksomhed kan gøre den største forskel.

Få vejledning til, hvordan du kan du som virksomhed kan arbejde med FN’s verdensmål.

Læs mere om FN’s verdensmål

CSR, virksomhedens samfundsansvar

CSR står for Corporate Social Responsibility og er en betegnelse for virksomheders arbejde med samfundsansvar. Det indebærer, at virksomheder i deres forretningsaktiviteter skal tage hensyn til menneskerettigheder, sociale og etiske forhold, arbejdsforhold, klima, miljø mv.

Mange virksomheder arbejder strategisk med CSR og beskriver deres indsats i en CSR-rapport. Flere og flere
virksomheder anvender dog efterhånden ESG og ESG-nøgletal i stedet for den traditionelle CSR-rapport til at beskrive deres arbejde med samfundsansvar.

EU vedtog i 2013 et direktiv om virksomheders redegørelse for deres ikke-finansielle aktiviteter. I Danmark har det betydet, at virksomheder med mere end 250 medarbejdere (regnskabsklasse C) skal udarbejde en årlig redegørelse for deres CSR-arbejde – enten som en del af årsregnskabet eller som en selvstændig rapport, som skal omtales med link i årsregnskabet.

CSRD – nyt direktiv, der også kan påvirke mindre virksomheder
I 2022 har EU har vedtaget et nyt direktiv, CSRD, som i de kommende år vil erstatte det gamle direktiv fra 2013. Direktivet gælder fortsat for de største virksomheder, men som noget nyt vil direktivet også indirekte påvirke de mindre virksomheder, der er leverandører til de store virksomheder. Det vil ske, fordi der vil
komme stigende krav gennem leverandørkæden.

Klimaregnskab

Et klimaregnskab er et regnskab, der opgør en virksomheds samlede CO2-belastning, som virksomhedens aktiviteter giver anledning til. Klimaregnskabet er en del af virksomhedens ESG-data.

Det årlige klimaregnskab viser de reduktionsmål, som er opnået i det seneste år. Klimaregnskabet er derfor også udgangspunktet for, at en virksomhed kan prioritere kommende indsatser for at reducere sin CO2-udledning.

GHG-protokollen
De fleste virksomheder, der arbejder strategisk med klimaområdet, anvender GHG-protokollen til at udregne og opstille deres klimaregnskab. Den er internationalt anerkendt og den førende standard.

GHG-protokollen opdeler CO2-udledningerne i 3 kategorier – også
kaldet scopes:
Scope 1 er de direkte CO2-udledninger fra aktiviteter, som virksomheden
selv kontrollerer. Det indebærer emissioner fra egne og leasede køretøjer samt egne anlæg til varme- og energiproduktion, fx gas og olie til proces eller opvarmning.

Scope 2 er de indirekte CO2-udledninger fra den energi, virksomheden køber, dvs. el eller varme.

Scope 3 er alle CO2-udledninger knyttet til virksomhedens aktiviteter, som opstår fra kilder, som virksomheden ikke har ejerskab eller kontrol over. Det kan fx være CO2-udledninger, der er forbundet
til leverandørkæden (også kaldet upstream-udledninger) eller
CO2-udledninger, der er forbundet til anvendelsen og bortskaffelsen
af et produkt (også kaldet downstream-udledninger).

Du kan bruge klimakompasset som hjælp til at lave dit klimaregnskab.

Nem guide til klimaregnskabet

Produktregnskaber og LCA

Når du som leverandør af en service eller et produkt, vil du opleve, at du skal levere et CO2-regnskab for det produkt, du leverer. Dvs. et produktregnskab er en opgørelse af det samlede CO2-aftryk, som dit produkt har givet anledning til.

LCA
En LCA (Life Cycle Assesment) er en livscyklusvurdering. LCA er en metode til at opgøre og vurdere den samlede klima- og miljømæssige påvirkning af et produkt over hele dets livscyklus fra vugge til grav.

Det vil fremover være et stigende krav fra EU, at LCA-opgørelser udarbejdes i overensstemmelse med den europæiske PEF-metode (Product Environment Footprint).

Er din virksomhed i transportbranchen?
Så skal du være opmærksom på, at der er særlige regler, når det gælder CO2-regnskab for transportydelser.

Cirkulær økonomi

Cirkulær økonomi er et begreb eller en tankegang, der forsøger at skabe en modsætning til en traditionel (lineær) økonomi, hvor produkter produceres, anvendes og smides ud.

Cirkulær økonomi indebærer et mindre og smartere forbrug af ressourcer ved at udnytte dem bedre, bibeholde deres værdi i længere tid og minimere spild. Det gør, at virksomheder mindsker deres påvirkning af miljø og klima, samtidig med, at omkostninger forbundet med indkøb af materialer og komponenter holdes nede.

Cirkulær økonomi berører alle processer i en virksomheds værdikæde – fra design og produktion til
forretningsmodeller, forbrug, genbrug og genanvendelse.

Læs mere om cirkulær økonomi og cirkulære forretningsmodeller

CO2-udledning fra transport

Inden for transportbranchen er der specielle regler og metoder til at rapportere om og beregne den mængde CO2, der bliver udledt.

ISO 14083

Det globale standardiseringsorgan ISO har i 2023 udgivet en global standard for beregning af CO2-udledning for transportbranchen under navnet ISO 14083. ISO 14083 følger principperne i GHGprotokollen, men er mere detaljeret på visse områder.

I juli 2023 har EU fremlagt et forslag til et bindende regelsæt for medlemsstaterne, som bliver obligatorisk, når det bliver vedtaget. Ifølge dette forslag skal CO2-opgørelser, fx dem, virksomheder giver til deres kunder eller inkluderer i deres klimarapporter, være i overensstemmelse med ISO 14083.

GLEC-framework
I oktober 2023 har GLEC-framework, et industrielt netværk, udgivet retningslinjer for CO2-rapportering inden for logistik (godstransport). Disse retningslinjer følger principperne i den nye ISO-standard, ISO 14083, og bruges i dag af mange store virksomheder globalt.

 

Danske Speditørers guide of CO2 beregning og deklaration

Global Logistics Emisssion Counsil Framework, V3.0

Vidste du, at transportsektoren tegner sig globalt for ca. en fjerdedel af den samlede CO2-udledning?
Retvisende data om CO2-udledningen fra transport er således en vigtig forudsætning for at træffe beslutninger og prioritere handlinger.

Science Based Targets

Science Based Targets initiative (SBTi) er et globalt partnerskab om at nedbringe verdens CO2-udledning.
De virksomheder, der deltager i partnerskabet, forpligtiger sig til at nå de CO2-reduktionsmål, som er fastlagt i Paris-aftalen.

Hvis du som virksomhed leverer varer eller serviceydelser til en kunde, der har tilsluttet sig SBTi, skal du kunne levere præcis dokumentation for CO2-aftrykket for de varer eller ydelser, du leverer. Du vil sandsynligvis også blive bedt om at komme med bud på, hvordan du vil sikre, at CO2-aftrykket fra dit produkt kan nedbringes i de kommende år.

Antallet af virksomheder, der tilslutter sig Science Based Targets initiative er hurtigt stigende. Ved udgangen af 2022 havde i alt godt 4.200 virksomheder globalt tilsluttet sig SBTi. I Danmark var der ved udgangen af 2022 i alt 194 virksomheder, som havde tilsluttet sig SBTi.

Læs mere om Science Based Target

Grøn markedsføring

Grønne anprisninger – eller grøn markedsføring – er, når man som virksomhed fx gerne vil sige, at et produkt er ”miljøvenligt”, ”bæredygtigt”, ”grønt” eller ”godt for miljøet”.

Reglerne for markedsføring af bæredygtige produkter og tiltag er blevet skærpet de seneste år. I Danmark har forbrugerombudsmanden udgivet en kvikguide i grøn markedsføring, som virksomheder kan læne sig op ad, når de gerne vil anvende grønne påstande i markedsføringen lovligt.

Greenwashing
Greenwashing er vildledende markedsføring, hvor virksomheder fremstiller deres aktiviteter eller produkter som mere miljøvenlige eller bæredygtige, end de reelt er, eller hvis deres påstand ikke kan dokumenteres.

Hvis en virksomhed fx kalder sig “Den grønne rengøringspatrulje”, skal virksomheden kunne dokumentere
det ved at have udarbejdet en livscyklusanalyse, der kortlægger alle miljømæssige aspekter ved virksomhedens service. Ellers er der tale om vildledende markedsføring, greenwashing.

Du kan finde ”Kvikguide til virksomheder om grøn markedsføring” på forbrugerombudsmanden.dk.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte Charlotte Hylleberg.

 Charlotte Hylleberg
 Direktør
 T: +45 7362 2023
 M: +45 2651 8072
 tn@businessaabenraa.com