Praktikforløbet varer fem måneder – næste hold starter i august/september 2026.

 

Virksomheder i Aabenraa kommune har nu mulighed for at få nye perspektiver, digitale kompetencer og ekstra udviklingskraft ind i organisationen ved at tage en softwareingeniørstuderende fra VIA University College i praktik.

De studerende er opdaterede på de nyeste teknologier og udviklingsmetoder og kan bidrage med nye perspektiver på virksomhedens processer, produkter og digitale løsninger. Samtidig er de vant til at omsætte teori til praksis og arbejde med konkrete udfordringer indenfor bl.a. optimering, automatisering og innovation.

– Praktikforløb giver vores virksomheder ekstra digitale ressourcer i en periode med mulighed for at arbejde nye idéer og initiativer, og få adgang til nye værktøjer og aktuelle kompetencer indenfor softwareudvikling. Samtidig kan det være en god måde at skabe relationer til fremtidige medarbejdere på, siger Lisbeth Strange Jensen, erhvervskonsulent i Business Aabenraa.

Det er primært internationale studerende, der søger praktikpladser.

 

Vil du høre mere om mulighederne for at få studerende i praktik? 

Så kan du kontakte:

Lisbeth Strange Jensen, erhvervskonsulent i Business Aabenraa

Tel.: +45 7362 2024

Mobil+45 40193650

Mail: lsj@businessaabenraa.com