– din lokale erhvervsservice i Aabenraa

FOR MEDLEMMER

7362 2020

post@businessaabenraa.com

Smag på Sønderjylland – mini fødevaremesse

 

Mini-messen er til dig, som er professionelt interesseret i lokale fødevarer. En spændende formiddag med fuld fart på smagssanserne og købmandskabet. Det dygtige køkkenpersonale på Krusmølle vil servere lækre smagsprøver kreeret ud af de lokale fødevareudstilleres medbragte produkter.

Som producent for du mulighed for at komme i dialog med  nye kunder og præsentere dine produkter.

Som gastronom og indkøber kan du opleve nutidens og fremtidens lokale fødevarer, besøge de lokale producenter, få en snak om deres produkter og få inspiration til dine butikshylder eller dit spisekort. I Sønderjylland har vi nemlig råvarer af høj kvalitet, som giver de bedste forudsætninger for at producere fødevarer der smager så englene synger sønderjysk.

Arrangementet blev afholdt i et samarbejde med de lokale erhvervsråd i Sønderjylland og Dagens.Farm.

Dagens er en online markedsplads, hvor producenter og kokke handler mad direkte og på deres egne betingelser. Producenterne får en større del af overskuddet. Kokkene får nem adgang til mangfoldige og sæsonbestemte råvarer til konkurrencedygtige priser. Dagens vil i øvrigt præsentere deres handelsplatform til arrangementet.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte Lisbeth Strange Jensen.

Lisbeth Strange Jensen
Erhvervskonsulent og projektansvarlig
T: +45 7362 2025
M: +45 4019 3650
lsj@businessaabenraa.com