Den grønne omstilling, cirkulær økonomi, FN’s Verdensmål, digitalisering og meget andet.. ja kært barn har mange navne. Men hvad betyder bæredygtighed for en almindelig dansk virksomhed?

Man er begyndt at arbejde med det, som man kalder den tredobbelte bundlinie, som et nyt begreb. Det vil sige, at man er begyndt at måle på flere parametre end blot det at tjene og efterleve lovgivning. Vi er i en tid med nye værdier, hvor det også handler om, hvordan man opfører sig i forhold til miljø og øvrige samfund. Dette skift i værdiforståelse er kommet som følge af klimaændringer, migration, fattigdom. Skelnet mellem rig og fattig er blevet større, og med mange års forbrug bliver der stillet spørgsmål ved, om vi stadig kan forbruge i samme omfang. Ligeledes oplevede vi op gennem ”nullerne”, at mange store danske virksomheder outsourcede deres produktion til andre lande med billigere timepris – og tab af lokale arbejdspladser til følge. Konkurrenceevnen skulle bibeholdes.

Man er begyndt at stille spørgsmål til, om man gør det rigtigt? Om man kan gøre det bedre. Genanvende ressourcer, så de får længere levetid. Forbruge mere smart; mere digitalt. Sikre acceptable arbejdsvilkår; også i de lande, hvor man har outsourcet sin produktion.

Det er en global trend, som også kommer til Sydjylland – og som sydjyske virksomheder også skal forholde sig til. Mange produktionsvirksomheder arbejder strategisk med at få deres supply chain til at fungere: sikre at deres leverandør tilbyder ordentlige arbejdsvilkår, at produkterne er miljømæssig forsvarlige etc. Især tekstilindustrien har været under pres. Europæiske forbrugere ønsker ikke at købe smarte cowboybukser, som har ”kostet” en halv sø at vaske i den rigtige farve – eller som er produceret via børnearbejde.

Det er holdninger – nye trends, som påvirker vores måde at opfatte verden på – og som stiller spørgsmål til vores forbrug. Det stiller samtidig krav til transparens – en gennemsigtighed i, hvordan vi agerer.

Derfor er der opstået et behov for at måle på flere bundlinjer:

  • det økonomiske (ansvarlig og bæredygtig økonomi; også profit)
  • det sociale (social retfærdighed og hjælp til trængende)
  • det miljømæssige (bruge ressourcer fornuftigt)

Det betyder med andre ord, at vi skal se mere nuanceret på vores måde at drive virksomhed på; f.eks. se på nye måder at samarbejde på, se på hvordan vi skaber gennemsigtighed, se på hvordan vi i det hele taget opfører os.

Digitalisering hænger stærkt sammen med den grønne omstilling, idet der er en lang række områder, som har positiv afledt effekt. Man kan blandt andet arbejde med transparens ved en øget digitalisering af virksomheden (man gemmer data et centralt sted, som hurtig kan findes og deles).

For en håndværksvirksomhed i den grønne omstilling vil det være vitalt at se på, hvordan man bruger sine ressourcer, hvordan man dokumenterer sit ressourceforbrug – og deler sin viden med kunden (via stykliste f.eks.).

Generelt skal man betragte grøn omstilling og bæredygtighed som incitament til forretningsudvikling indenfor den nye dagsorden.

Vil du vide mere?

Er du nysgerrig på, hvordan din virksomhed kan arbejde med bæredygtighed, så kontakt Business Aabenraa for et møde, hvor vi drøfter jeres muligheder for at arbejde med bæredygtighed.