7362 2020

post@businessaabenraa.com

FOR MEDLEMMER


Årets Servicemedarbejder 2026

Den gode service er ofte det, vi husker længst. Det venlige smil, den ekstra hjælp eller den medarbejder, der tager sig tid til at gøre lidt mere, end man forventer. Det er de oplevelser, der får os til at komme igen – og som er med til at skabe et levende og attraktivt handelsliv i Aabenraa kommune.

Derfor kårer Aabenraa Erhvervsforening som noget nyt Årets Servicemedarbejder 2026.

Der uddeles i alt fem priser til servicemedarbejdere i detail- og restaurationsbranchen på tværs af Aabenraa kommune: Én i hver af de fire handelsbyer – Aabenraa, Rødekro, Padborg og Tinglev – og én blandt medarbejdere i kommunens øvrige lokalområder.

– Med prisen ønsker vi at anerkende de medarbejdere i detail- og restaurationsbranchen, som hver dag gør en forskel gennem nærvær, engagement og god service. Samtidig sætter vi fokus på den betydning, den gode kundeoplevelse har for et stærkt handels- og oplevelsesliv, forklarer John Christensen, bestyrelsesformand i Aabenraa Erhvervsforening.

Hvem kan indstilles?

For at komme i betragtning til prisen skal medarbejderen:

  • Arbejde i en butik/spisested i Aabenraa kommune
  • Være kendt for at skabe god stemning og en god oplevelse
  • Have en god indflydelse både foran og bagved disken

Hvem kan indstille?

Alle kan indstille en medarbejder – kunder, kolleger, ledere, venner eller familie. Kender du en medarbejder, som fortjener ekstra anerkendelse for sin service, vil vi meget gerne have din indstilling.

Indstillingsperiode

Du kan indsende din indstilling fra 20. august til 4. september 2026.

Sådan udvælges vinderne

Når indstillingsperioden er slut, udvælges vinderne af Årets Servicemedarbejder 2026 af repræsentanter fra kommunes lokale handelsstandsforeninger i samarbejde med Business Aabenraa.

Vi glæder os til at hylde de medarbejdere, der hver dag er med til at gøre en forskel for kunderne og bidrage til attraktive handelsbyer i Aabenraa kommune.

Vil du vide mere? Kontakt Janni Rahbæk

Janni Rahbæk Business Aabenraa   

   

Janni Rahbæk
Erhvervskonsulent
T: +45 7362 2021
M: +45 2251 5924
jra@businessaabenraa.com