– din lokale erhvervsservice i Aabenraa

7362 2020

post@businessaabenraa.com

Hvor kan du få dine medarbejderne testet?

Gratis hurtigtest i Aabenraa

I Region Syddanmark tilbyder firmaet Carelink gratis hurtigtest mange forskellige steder i regionen.

Find dit nærmeste teststed og åbningstider her: https://coronasmitte.dk/raad-og-regler/kort-over-covid-19-testcentre 

Alle over 12 år kan få en hurtigtest. Børn under 15 år skal være i følge med en forælder eller værge. Børn skal selv kunne medvirke til testen.

Du behøver ikke booke tid, før du møder op.

Region Syddanmark
Region Syddanmark tilbyder, at virksomheder kan anmode om besøg af deres testbiler til test af danske såvel som udenlandske medarbejdere ved hjælp af en anmodningsblanket. Følg nedenstående trin:

  1. Download blanketten (Word-fil).
  2. Udfyld blanketten. Undgå at indtaste personfølsomme oplysninger.
  3. Send blanketten til mobiltest@rsyd.dk

Region Syddanmark vurderer og prioriterer ud fra en sundhedsfaglig vurdering blandt anmodningerne og giver besked inden for 72 timer. Hvis det er akut, får man svar inden for 24 timer.

 

Når der er mistanke om smitte

Som arbejdsgiver bør du sikre, at der ligger en instruks for håndtering af ansatte med symptomer på coronavirus/covid-19.

Det er også dit ansvar løbende at kortlægge, om der er risiko for, at dine ansatte kan blive udsat for smitte med coronavirus/covid-19.

Hvis det er tilfældet, skal du iværksætte foranstaltninger, der forebygger smitterisikoen så effektivt som muligt. Fx bør du sørge for, at medarbejderens arbejdsstation rengøres umiddelbart efter identifikation af sygdom.

 

Find generelle råd til forebyggelse af smitte på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

Vi har med inspiration fra myndighederne udarbejdet et eksempel på instruks på arbejdspladsen, der henvender sig til personaleledere. Instruksen er opdelt i to:

 

  • Hvis der er mistanke om smitte hos en medarbejder
  • Når der er smitte hos en medarbejder

 

>> Se instruksen her

 

 

Hold dig opdateret

Modtag vores nyhedsbrev med nyheder for erhvervslivet i Aabenraa Kommune

 

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte Business Aabenraa.