Majbritt Høy Nissen åbnede den 20. september 2019 hendes garncafé i Aabenraa. Idéen fik hun for lidt over et år siden i oktober, da den daværende garnbutik i byen holdte ophørsudsalg. Her fik hun idéen om et sted, hvor man kunne sidde og strikke, men også et sted som skulle skabe hygge og inspiration.

Idéen om at skabe mere end bare en garnbutik var rimelig nem for Majbritt, da hun tidligere arbejdede indenfor turisme-branchen. Så da hun kom på idéen om at skabe en oplevelse og et sted hvor inspirationen kan spire, havde hun det rimelig godt med den nye udfordring. ”Nu har jeg førhen arbejdet med turisme, så jeg tror mit hoved fungerer lidt sådan, at jeg tænker lidt på hvordan man giver folk en oplevelse”, udtaler Majbritt.

Majbritt besluttede rimeligt hurtigt i processen at få hjælp til at stable Knit Happens på benene. I forbindelse med det fik hun kontaktet Business Aabenraa og fik kontakt til iværksætter-vejleder Michael Dinesen, samt Dorthe Hilbig fra Shop I City. Majbritt gjorde brug af iværksættercaféerne hos Business Aabenraa, hvor der er mulighed for at gøre brug af professionelle rådgivere. Her fik Majbritt hjælp af en revisor.

Sideløbende med vejledningen og sparringen fra Michael og Dorthe, tog hun ud til kurser. Det udviklede sig hurtigt og efter kort tid var idéen udviklet til et koncept. Derudover startede hun i foråret på et iværksætterkursus og kort tid efter tog hun endnu et i forlængelse af det første kursus. ”I foråret var jeg med på et lille 2-dagskursus, som hed Tankestrøm. Det fulgte jeg så op på med Power Up”, fortæller Majbritt. Både Tankestrøm og Power Up er en del af et projekt kaldet Medstrøm, som hjælper iværksættere med at komme i gang og få omsat en idé til et koncept. Under forløbet tilbydes sparring med rådgivere.

Det tog hurtigt fart og fra bare at være passion, som hun dyrkede i fritiden, havde hun nu skabt en mulig levevej. Majbritt har altid haft en stor passion for at strikke, men forestillingen om at det skulle blive en levevej havde ikke strejfet hende før. ”Jeg havde aldrig tænkt på at det skulle blive min levevej, det dukkede bare op – næsten helt ud af det blå og så kom jeg på Knit Happens”, fortæller Majbritt. Majbritt har altid elsket at strikke og hun har igennem hele hendes liv strikket ”on and off”, så da hun fandt på Knit Happens lå det hende ikke langt væk, at skulle starte en garncafé op.

(Denne artikel er skrevet af Business Aabenraas 10. klassespraktikant)

Fornavn
E-mail

Seneste indlæg

Arkiver

Kategorier