Foto: Pressefoto, NetIP
IT-iværksætter Kim Lassen solgte sin virksomhed efter næsten 30 år – og opfordrer andre ejerledere til at begynde planlægningen langt tidligere, end de fleste gør.
Da Kim Lassen startede IT-virksomheden IT & Co i 1997 i Rødekro, havde han allerede gjort sig én ting klart:
En dag skulle virksomheden sælges.
– Jeg vidste, at jeg ikke først ville sælge, når jeg var klar til pension. Hvis man venter så længe, kan man stå i en dårlig strategisk situation, siger han.
Næsten tre årtier senere blev beslutningen til virkelighed, og i foråret sidste år blev IT & CO solgt til IT-koncernen NetIP.
Vækst – men også udfordringer
Set i bakspejlet var timingen den rigtige ifølge Kim Lassen. På trods af at IT & CO gennem årene voksede sig til en veletableret IT-virksomhed med 17 medarbejdere fordelt på tre afdelinger i Jylland, blev én udfordring ved med at presse sig på: Rekruttering.
– Vi havde en god virksomhed og et stærkt team, men det er svært at tiltrække tunge IT-specialister til Rødekro. Jeg kunne se, at hvis vi skulle udvikle os videre, skulle vi være en del af noget større, forklarer Kim Lassen.
Samtidig trak noget andet.
– En stor del af min tid gik med administration, og jeg ville gerne bruge mere tid på at være ude hos kunderne og arbejde mere med relationer og salg, fortæller Kim.
Sparring fra professionelle rådgivere
I årene op til salget gjorde Kim aktivt brug af sparring med rådgivere og et advisory board – mennesker, der stod uden for den daglige drift.
– Det er vigtigt at have nogen omkring sig, som ikke sidder midt i driften. De kan se virksomheden fra oven og stille de rigtige spørgsmål, siger Kim.
En fortrolig proces – og det rigtige match
For halvandet år siden tog Kim Lassen det afgørende skridt og satte gang i salgsprocessen. En virksomhedsmægler blev koblet på, og arbejdet begyndte – i fuld fortrolighed.
– Hvis sådan noget slipper ud for tidligt, kan det være dræbende for processen, siger Kim alvorligt.
Flere potentielle købere blev kontaktet, og hurtigt viste dialogen med IT-koncernen NetIP sig at være noget særligt.
– Det kom meget hurtigt til at handle om værdier. Vi har et stærkt værdisæt i IT & Co, og det var vigtigt for mig, at vi ikke skulle gå på kompromis med dem, forklarer Kim.
Derefter fulgte en omfattende due diligence, hvor køberen gennemgår alle forhold i virksomheden. Processen varede næsten et halvt år.
– Alt blev vendt. Alt.
Den 1. april 2025 blev aftalen underskrevet.
I dag – godt et år senere – er Kim ikke i tvivl om, at det var den rigtige beslutning.
– Jeg er blevet en del af en spændende virksomhed, fået et helt nyt lag af kollegaer, og jeg kan igen 100 % fokusere på kunder og relationer – det, jeg ved, jeg er bedst til, siger Kim.
Står du med de samme overvejelser?
Har du overvejet, om du vil sælge din virksomhed – og om den er klar til det?
Gennem bestyrelsesnetværket BEST.SYD kan du få sparring fra erfarne erhvervsfolk og andre virksomhedsledere.
Netop den type sparring kan være afgørende, når store beslutninger skal træffes.
Kims 5 råd til ejerledere, der overvejer et salg
|