7362 2020
post@businessaabenraa.com
KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT
Leder du efter fagligt dygtige og kompetente medarbejdere?
Karriere- og jobmesser
Vi deltager i en række karrieremesser rundt omkring i landet for at fremhæve virksomheder og jobs i Aabenraa Kommune og tiltrække kvalificeret arbejdskraft til området. Sammen med bosætningsteamet fra Aabenraa Kommune koordinerer vi deltagelsen i messerne og synliggør vores dejlige område overfor potentielle tilflyttere og nye medarbejdere.
Og vi vil meget gerne have dig med på holdet!
Mød kandidaterne
Søger du nye medarbejdere, er du velkommen til at tage med os på den karrieremesse eller jobmesser, der er aktuel for din virksomhed. Det kan også være, du har en praktikplads eller et projekt, de studerende kan arbejde med og finde løsninger på, når de skal skrive et virksomhedsprojekt eller speciale. Nedenfor finder du en oversigt over de karrieremesser, vi deltager i.
Vi samarbejder med vores lokale uddannelsesinstitutioner, Syddansk Universitet, VIA Horsens, Danmarks Tekniske Universitet, Erhvervsakademi Sydvest, IBA Erhvervsakademi Kolding og en række andre. Vi kan derfor være med til at formidle kontakten mellem dig og de studerende. Vores partneraftaler inkluderer et bestemt antal virksomheder som kan deltage på en stand sammen med os og Aabenraa Kommune på karrieremesserne. Pladserne fyldes op efter først til mølle princippet – så tilmeld dig allerede i dag.
Er du interesseret i at deltage ved en af karrieremesserne eller har du spørgsmål kan du altid give os et kald, så vi kan snakke mere om dine muligheder.
Vores deltagelse i Karrieremesserne er afhængig af, at vi har opbakning fra de lokale virksomheder. Vi forbeholder os derfor retten til at aflyse deltagelsen i en karrieremesse, hvis der ikke er tilmeldt en lokal virksomhed.
Aktuelle karrieremesser og forløb (listen opdateres løbende):
Karrieremesser
Karrieremesse Aabenraa
Dato: Tirsdag d. 01. november
Sted: Arena Aabenraa
Tilmelding og yderligere info: Send en mail med dit telefonnummer til Michael Dinesen på mail md@businessaabenraa.com, så bliver du kontaktet.
Læs mere her.
Du kan møde elever og studerende fra lokale uddannelsesinstitutioner, samt jobinteresserede, der er interesseret i at vide mere om lokale job- og karrieremuligheder.
Forløb
TransportUgen
DTU Innovation Pilot
Sted: DTU, Kgs. Lyngby
Innovation Pilot er et innovationsforløb på fire til otte uger, i samarbejde med studerende, der investerer deres faglighed og kreativitet i at åbne op for din virksomhedsudfordring og præsentere innovative løsningsmodeller. Som deltagende virksomhed tilknyttes du tværfaglige grupper af DTU studerende, på tværs af alle 17 studieretninger på DTU Diplom.
For yderligere info: Send en mail med dit telefonnummer til Lisbeth Strange Jensen på mail lsj@businessaabenraa.com, så bliver du kontaktet.
Læs mere her.
Rekruttering af nyuddannede ingeniører
Sted: SDU, Sønderborg
Din virksomhed kan rekruttere nyuddannede ingeniører ved at tilbyde dem et job inden de er uddannet. Med SDU Sønderborg “Første Job Garanti”-ordning kan din virksomhed være med til at tiltrække kommende ingeniør-studerende til Sønderborg og hermed sikre, at din virksomhed har nyuddannede ingeniører i nærområdet. Din virksomhed kan lave en tilkendegivelse om, at din virksomhed enten tilbyder et job eller har til hensigt at tilbyde et job til en nyuddannet ingeniør. Ved at tilmelde dig ordningen vil din virksomhed også modtage invitationer til karrieremesser, hvor I har mulighed for at gøre studerende og nyuddannede opmærksomme på jeres virksomhed og jeres muligheder for samarbejde.
For yderligere info: Send en mail med dit telefonnummer til Lisbeth Strange Jensen på mail lsj@businessaabenraa.com, så bliver du kontaktet.
Læs mere her.
Obs! Der afholdes flere karrieremesser rundt omkring i landet. Vi har valgt dem ud, vi mener, er mest relevante for virksomheder i Aabenraa Kommune. Har du et tip til en karrieremesse, du synes, vi skal være repræsenteret på, hører vi gerne fra dig.
Vil du vide mere?
Du er altid velkommen til at os hvis du har spørgsmål eller en god idé.
Lisbeth Strange Jensen
Erhvervskonsulent og projektansvarlig
T: +45 7362 2025
M: +45 4019 3650
lsj@businessaabenraa.com