– din lokale erhvervsservice i Aabenraa

7362 2020

post@businessaabenraa.com

Fælles webshop

I forbindelse med Corona-krisen er detailhandlen udfordret. Særligt de virksomheder der ikke har online handel. Bestyrelsen i Business Aabenraa har derfor besluttet at oprette en webhop, hvor alle butikker i Aabenraa Kommune kan koble sig på og sælge udvalgte produkter. Det er en selvstændig hjemmeside, som hedder aabenraashop.dk, hvor kunderne kan handle lokalt. Det er en webshop, vi tilbyder at benytte gratis i denne periode, hvor coronakrisen er over os. Når vi er på den anden side tager vi stilling til behovet for at udvikle en version 2.

www.aabenraashop.dk

Formålet med den fælles webshop er, at skabe omsætning i den lokale virksomhed ved at udvide salgskanalerne og samtidig gøre det nemt og sikkert for forbrugerne at handle lokalt. Webshoppen er for alle butikker og brancher i hele Aabenraa Kommune, som henvender sig til B2C markedet. Af hensyn til regler omkring fødevarer er det ikke muligt for restaurationer at blive en del af hjemmesiden.

Vil du have din butik på aabenraashop.dk? Læs venligst nedenstående info omkring betaling, levering og returnering m.m. inden du tager stilling til, om din forretning skal på shoppen. For at blive en del af aabenraashop.dk skal du udfylde følgende formular:

Bliv en del af aabenraashop.dk

Når din butik er oprettet modtager du et personligt login til webshoppen og kan derigennem vedligeholde din egen shop. Der er følgende kriterier for at få din forretning på webshoppen:

  • Du har ansvaret for dine varer indtil varen står ved kundens dør
  • Din butik skal bruge MobilePay Erhverv ifm. webshoppen*
  • Du kan opdatere maks. 10 varer på webshoppen, som dog løbende kan ændres
  • Den enkelte vare på webshoppen skal minimum koste 200,-
  • Pakkerne der afleveres ved pakkecentralen må maks. veje 8 kg.
  • Du forpligter dig til at holde dig opdateret om privatlivspolitikken, som er tilgængelig på webshoppen
  • Du forpligter dig til at holde dig opdateret om handelsbetingelserne, som er tilgængelige på webshoppen

*har din butik ikke MobilePay Erhverv kan du oprette det her.

Info

Betaling
Kunden betaler direkte til din forretning på MobilePay, når kunden modtager ordrebekræftelsen. Hvis kunden køber varer fra flere butikker på webshoppen, vil der skulle betales til hver butik separat. Regler om betaling er tydeliggjort i handelsbetingelserne på webshoppen.

Levering
Når kunden har afgivet en ordre på webshoppen modtager du bestillingen af varen. Du pakker varen og levere varen ved vores pakkecentral i enten Padborg, Tinglev eller Aabenraa i tidsrummet 9.00 – 10.00 mandag til fredag. (Når du har udfyldt formularen for at være synlig på aabenraashop.dk, vil du få tilsendt et dokument, som beskriver arbejdsgangen for levering af varer til pakkecentralen). Vi tilbyder gratis at levere varer til kunderne til adresser i Aabenraa Kommune. Varerne leveres 1 – 2 hverdage efter kundens bestilling. Der er ingen levering i weekenden og på helligdage. Vær opmærksom på, at du som butik har ansvaret for varen indtil chaufføren har sat den af hos kunden. Leveringen af varer koordineres af ShopiCity, Aabenraa i et samarbejde med lokale bilforhandlere og KIS, som er Aabenraa Kommunes interne servicekorps, som består af fleksjobbere, der normalt udfører serviceopgaver for Aabenraa Kommunes institutioner og foreninger. Regler om levering er tydeliggjort i handelsbetingelserne på webshoppen. Vi forbeholder os retten til at stoppe leveringsservicen uden varsel, f.eks. hvis levering umuliggøres af ændrede anbefalinger fra myndighederne. Levering af varer via denne model vil være afgrænset til den periode, hvor coronakrisen er over os. 

Returnering af varer
Kunden tager direkte kontakt til butikken, de har købt varen i, hvis de vil returnere varen. Som udgangspunkt har kunden selv ansvaret for at returnere varen, hvis denne ikke lever op til forventningerne. Regler om returnering er tydeliggjort i handelsbetingelserne på webshoppen.

Markedsføring
Vi vil opfordre alle, som bliver en del af webshoppen, at markedsføre siden gennem egne kanaler: facebook, Instagram, hjemmeside mm. Webshoppen vil desuden blive markedsført online, via infotavler og via pressen.

Spørgsmål?
Der vil givetvis være en masse spørgsmål og vi beder om din tålmodighed. Første prioritet lige nu er at få oprettet webshoppen med de butikker, som vil være med. Du er velkommen til at kontakte Business Aabenraa på post@businessaabenraa.com eller tlf. 7362 2020.

Hold dig opdateret

Modtag Aabenraa Erhvervsforenings nyhedsbrev med nyheder for erhvervslivet i Aabenraa Kommune