I foråret tilbyder Business Aabenraa et særligt forløb til virksomheder, der ønsker at implementere bæredygtige løsninger i deres virksomhed. Forløbet er for virksomheder, som både har konkrete idéer og løsninger til en bæredygtig profil, men også virksomheder, som blot ønsker at udvide deres kendskab og høre nærmere om mulighederne inden for deres branche. Virksomhederne vil indgå i et 1-1 sparringsforløb med henblik på at styrke virksomhedens forretningsmodel mod en bæredygtig profil. Forløbet indeholder to møder hen over én måned, som afholdes hos virksomheden. Der deltager en erhvervskonsulent fra Business Aabenraa og en erhvervskonsulent fra Erhvervshus Sydjylland ved møderne.

Møde 1: Indblik i virksomheden og afsøgning af udfordringer/muligheder.

Møde 2: Business Aabenraa og Erhvervshus Sydjylland fremlægger analyse og input. Handlingsplan udarbejdes, som virksomheden kan arbejde videre med.

Tidspunkt for afholdelse af møderne aftales individuelt mellem virksomheden og Business Aabenraa. Efter endt forløb vil Business Aabenraa fortsat stå til rådighed, hvis virksomhed har brug for sparring til den videre proces.

Fornavn
E-mail

Seneste indlæg

Arkiver

Kategorier