7362 2020
post@businessaabenraa.com
ARBEJDSKRAFT
Bliv samarbejdspartner med EUC Syd Gastro
Innovation, fødevarer og kendskab til dine produkter
Fødevarer: Udvikler du dine opskrifter/ råvarer/produkter?
– Brug kokkestuderende til at udvikle dine idéer
Er du på udkig efter hjælp til udvikling af nye opskrifter og anvendelser for din råvare/produkt eller har du en anden udviklingsopgave, er der mulighed for at samarbejde med kokkeelever fra Aabenraa. Samarbejdet med de unge menneskers giver dig adgang til kompetencer, idéer og EUC Syds faciliteter. Du synliggør samtidig dine produkter for fremtidens kokke.
Fordele for din virksomhed
- Kokkeelevernes hovedforløb ligger i sidste del af deres uddannelsesforløb. Du kan derfor forvente at få inspiration på en konkret udfordring i form af en mulighed eller en problemstilling. Du kan derimod ikke forvente en færdig løsning eller et køreklart koncept.
- Du får adgang til skolens faciliteter og faglige kompetencer gennem eleverne
- Virksomheden og virksomhedens råvarer/produkter og værdier bliver synliggjort for en næsten færdiguddannet årgang af kokke, der får job og bliver produktambassadører over hele landet.
Læs om samarbejdet mellem Vin og Gastro og EUC Syd Gastro her.
Krav til din udfordring
Udfordringen skal være konkret og have et innovationselement
- Udfordringen skal tilpasses det niveau og den tidsramme, der er til rådighed for elever på hovedforløbet(typisk 6-10 uger)
- Virksomheden vil få sparring fra en virksomhedskonsulent eller underviser på udfordring. Det er underviseren, der kvalificerer og godkender din udfordring.
Krav til din virksomhed
Virksomheden stiller råvarer/produkt til rådighed
- Virksomheden stiller sin viden til rådighed i form af løbende dialog med eleven/eleverne og – hvis det er relevant, giver mulighed for virksomhedsbesøg.
- Virksomheden har mulighed for – hvis virksomheden ønsker det – at besøge skolen og præsentere sin virksomhed/sine produkter. Dette aftales individuelt med underviseren.
Sådan kommer du igang
Virksomheden tilmelder sig hovedforløb med en udfordring (evt. med hjælp fra virksomhedskonsulent / underviser)
- Udfordringen kvalificeres og godkendes af underviser
- Virksomheden får tilbagemelding på i hvilket forløb der arbejdes med udfordringen
- Virksomheden har mulighed for at præsentere sig selv og udfordringen for eleverne (hvis det ønskes)
- Udfordringen matches med en eller flere elever
- Et forløb varer typisk 6-10 uger for kokkeeleverne, mens der arbejdes intensivt med producenternes råvarer i 3-4 dage.
- Eleven arbejder med udfordringen på skolen, men virksomheden får ofte bedre løsninger, hvis eleven også besøger virksomheden.
- Estimeret tidsforbrug for virksomheden til sparring i alt 8-10 timer.
- Virksomheden leverer egne råvarer/produkter (er der behov for andet aftales dette specifikt mellem skole og virksomhed)
Rettigheder
Evt. nye produkter, afsætningskanaler eller andet outcome fra skolen/eleverne deles med den opgavestillende virksomhed.
Hovedforløb 2020 Opstart
13. januar – 20. marts
For kokkeelever på hovedforløbet på EUC Syd
For kokkeelever på hovedforløbet på EUC Syd
BJuicy
BJuicy
Østergade 14 (baghuset)
6230 Rødekro
Kontaktperson: Beyhan Kartal
Tlf.: 9330 9088
Mail: kontakt.bjuicy@gmail.com
Muligheder hos BJuicy
BJuicy laver koldpresset juice, ingefærshots, salater, samt tyrkisk- og dansk inspireret mad.
Mulighederne er der mange af med BJuicy, hvad end der skal eksperimenteres med pulp, juice eller mad indenfor det danske eller tyrkiske køkken.
Kontakt BJuicy og få en snak om mulighederne ved et samarbejde.
Fam. Carstensens Tehandel
Fam. Carstensens Tehandel
Storegade 17, Aabenraa
Kontaktperson: Jacob Carstensen
Tlf.: 7462 2522
Mail: jacob@carstensens-tehandel.dk
Muligheder hos Fam. Carstensens Tehandel
Te er det nye krydderi!
De forskelligartede te med spændende smagskombinationer byder ind til at eksperimentere med te. Te kan bruges som krydderi og som smagsgiver i fødevarer eller ved fødevareproduktion.
Brug det i lage, i drinks, i is og meget mere. Det kan være alt fra iste, til at koge te sammen med fløde, og derved få en flødeskum der så smager af den specifikke te, lage til f.eks. rullepølse osv. Kun fantasien sætter grænser.
Her venter der nogle spændende udfordringer til kommende kokke.
Møllvang Gaard
Møllvang Gaard
Todsbøl Nørremark 15, Tinglev
Kontaktperson: Dorthe Snabe
Tlf.: 2926 9030
Mail: info@mollvang-gaard.dk
Muligheder hos Møllvang Gaard
Food innovation med Havtorn – en overset vitaminbombe!
Reelt kan man godt kalde havtorn for nordens citron.
Et enkelt havtornbær indeholder lige så meget C-vitamin som en hel appelsin!
Havtorn har en syrlig og frisk smag samt flotte orange/røde farver som skyldes det store indhold af karotener og så indeholder den
også omega 7 fedtsyrer.
Brug dem i bagværk, smoothies, snaps, shots, gryderetter, chutney, og marmelader.
Vi har nogle spændende udfordringer til dygtige kokkeelever.
Du er altid velkommen til at kontakte Lisbeth Strange Jensen hvis du har spørgsmål eller en god idé.
Lisbeth Strange Jensen
Erhvervskonsulent og projektansvarlig
T: +45 7362 2025
M: +45 4019 3650
lsj@businessaabenraa.com