7362 2020
post@businessaabenraa.com

EUC SYD Fagdag
Fagdag om bæredygtigt byggeri på EUC Syd
Tirsdag d. 26. april blev der afholdt fagdag om bæredygtigt byggeri, og hvad det kan betyde for hverdagen i byggebranchen. Arrangementet var gratis og blev afholdt på EUC Syd i Aabenraa.
EUC SYD Fagdagen er et nyt initiativ fra DI Byggeri Aabenraa, EUC Syd og Business Aabenraa. Fokus på dagen er bæredygtigt byggeri, og hvordan det skal styrke kompetenceudviklingen i byggeriet. Der tages afsæt i aktuelle emner.
Eftermiddagen bød på spændende oplæg, diskussioner og gode eksempler fra virkeligheden med fokus på, hvordan bæredygtighed konkret kan påvirke hverdagen i byggebranchen. Dagen startede efter en fælles frokost med et oplæg fra Bjørk Fredslund Andersen (Videnscenter for Håndværk og Bæredygtighed). Bjørk gav deltagerne et indblik i hvilke kompetencer, der er brug for, hvis man ønsker at arbejde på det grønne marked.
Iben Østergaard (Videnscenter for Energibesparelser i Bygninger) fortalte senere på eftermiddagen om den frivillige bæredygtighedsklasse og regeringens klimaplan. Sidst på dagen gav Dennis Hyllested Nielsen (indehaver af TræVærk) et konkret eksempel på, hvordan man kan skabe en god forretning på bæredygtighed.
Fagdagen var for alle fra byggebranchen med interesse i bæredygtighed. Bæredygtighed er relevant for alle fra lærlinge til svende og mestre, som gerne vil vide mere om, hvordan man kan bruge bæredygtighed til egen fordel.
>> Program: EUC Syd fagdag 2022
>> Præsentation: introduktion til bæredygtighed_Bjørk Fredslund Andersen
EUC SYD Fagdagen er støttet af Aabenraa Erhvervsforening og Varelotterifonden.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte Charlotte Hylleberg.
Charlotte Hylleberg
Direktør
T: +45 7362 2023
M: +45 2070 9291
cha@businessaabenraa.com
Hold dig opdateret
Få aktuelle nyheder om lokale udbud, arrangementer og arbejdskraft for Bygge-og Anlæg på SMS eller E-mail