7362 2020
post@businessaabenraa.com
Kom let og hurtigt i gang med din ESG-rapport
Som medlem af Aabenraa Erhvervsforening får du 12 måneders gratis adgang til DitESG – et digitalt værktøj, der gør ESG-rapportering enkel og overskuelig.
Flere banker, kunder og samarbejdspartnere beder i dag om ESG-data, før de vælger leverandør. For mange virksomheder føles det som en
stor og uoverskuelig opgave: Hvad skal en ESG-rapport egentlig indeholde – og hvor finder man tiden og kompetencerne til at lave den?
Som medlem af Aabenraa Erhvervsforening får du 12 måneders gratis adgang til DitESG, et digitalt værktøj, der gør ESG-rapportering enkel og overskuelig.
Du behøver hverken eksperter eller en masse tid – systemet samler dine data, beregner dit klimaaftryk og genererer automatisk din ESG-rapport, som er klar til brug over for bank, kunder og samarbejdspartnere.
Det får du som medlem – helt gratis i 12 måneder
- Gratis adgang i 12 måneder til DitESG, som samler dine data og automatisk genererer din rapport.
- Opstartsworkshop- og webinar – så du kommer godt i gang fra dag ét.
- Løbende sparring, når du har brug for hjælp
DitESG giver dig to muligheder
1. Den hurtige: ESG-nøgletalsrapport
Nøgletalsrapporten kan bruges til dialog med banken eller andre finansielle samarbejdspartnere. Systemet omregner automatisk dine forbrugstal (fx el, varme, vand) til et klimaregnskab. Det tager ca. en time at udarbejde rapporten.
2. Den udvidede version: ESG-basisrapport
Denne rapport er for dig, der vil arbejde mere i dybden med din bæredygtighedsprofil. Rapporten indeholder alt fra nøgletalsrapporten, men giver dig samtidig mulighed for at supplere med flere data. Du kan også tilføje beskrivelser af virksomhedens politikker, handlinger og cases.
Bonus: Skabeloner og vejledning
Som en ekstra hjælp får du adgang til en Word-skabelon med disposition, inspirationstekster og korte vejledninger, så du kan udvikle en udvidet ESG-rapport med dine egne billeder og cases.
Hvem kan tage imod tilbuddet?
Tilbuddet er forbeholdt medlemsvirksomheder i Aabenraa Erhvervsforening med CVR i Aabenraa kommune.
Pladserne er begrænsede og uddeles efter først-til-mølle.
Sådan kommer du i gang
- Tilmeld dig her – så kontakter vi dig og sikrer, at du kommer godt i gang.
- Deltag i et af vores opstarts-webinarer – og kom i gang med det samme.
- Der holdes nye opstartswebinarer i 2026. Datoer er på vej.
Vil du vide mere om tilbuddet, inden du beslutter dig for om DitESG er noget for din virksomhed?
Kontakt Lars Dagnæs, projektkonsulent i Business Aabenraa, på ld@businessaabenraa.com og få svar på alle dine spørgsmål.
Hvad er en ESG-rapport?
En ESG-rapport er virksomhedens “sundhedstjek” inden for miljø, sociale forhold og ledelse. Den viser, hvordan man arbejder med klima og energi, medarbejdertrivsel og ansvarlig styring – og giver et klart billede af både styrker og forbedringsmuligheder. For kunder, samarbejdspartnere og investorer er rapporten en dokumentation dit arbejde med bæredygtighed, mens den for virksomheden selv kan være en vejviser til en mere bæredygtig og konkurrencedygtig fremtid.
Mere om tilbuddet
Medlemstilbuddet om gratis adgang til DitESG er blevet muligt, fordi Den Sønderjyske Investeringsfond sidste år blev opløst, og midlerne er fordelt til blandt andet erhvervs- og udviklingsråd i Syddanmark – herunder Aabenraa Erhvervsforening.
Aabenraa Erhvervsforening har valgt at bruge midlerne på at støtte virksomhedernes arbejde med ESG-rapportering, fordi foreningen ser et stort og stigende behov for viden, struktur og værktøjer på området.
– Vi er kommet i mål med et solidt og værdifuldt tilbud til vores medlemmer. Undervejs har vi testet forskellige løsninger, og vi har valgt DitESG, fordi det både er professionelt og nemt at anvende, siger John Christensen, bestyrelsesformand i Aabenraa Erhvervsforening.
Du er altid velkommen til at kontakte Martin Olsen.

Martin Kongstedt Olsen
Netværks- og eventkonsulent
T: +45 7362 2026
M: +45 3042 8796
mo@businessaabenraa.com