Eksportdokumenter 2018-03-06T14:25:28+00:00

Eksportdokumenter

»Business Aabenraa er bemyndiget af Dansk Erhverv – The Danish Chamber of Commerce – til at udstede oprindelsescertifikater, påtegne eksportdokumenter og udstede ATA-carneter

Hos Business Aabenraa finder du Dansk Erhverv i Sønderjylland

Hos Dansk Erhverv i Aabenraa hjælper vi dig med at få styr på dine eksportdokumenter. Skal du eksportere varer til lande uden for EU har du brug for et oprindelsescertifikat, som du kan få stemplet i Aabenraa. De dokumenter som din kunde oftest vil have legaliseret er:

Fakturaer, sundhedscertifikater, pakkelister, kontrakter og diverse erklæringer.

ATA Carnet  – dine varer skal have deres eget pas

Hvis du har varer der skal ud af Danmark og genindføres, så skal du bruge et ATA Carnet. Her får du et par eksempler på brug af ATA Carnet:

  • Tøj, sko og accessoires til messer eller udstillinger
  • Kameraudstyr til professionelle optagelser i udlandet
  • ·Værktøj til rejsemontører

Sådan får du et ATA Carnet

  • Download og udfyld skabelonen ’Ansøgning ATA Carnet’
  • Download og udfyld skabelonen ’Skabelon til vareliste til ATA Carnet’

Når du udfylder varelisten skal der stå følgende i kolonnerne:

  • Kolonne 1: fortløbende numre, f.eks. 1, 2, 3, etc.
  • Kolonne 2: vare-/udstyrsbeskrivelse
  • Kolonne 3: antal
  • Kolonne 4: vægt (især ved luftfragt)
  • Kolonne 5: værdi (handelsværdien ekskl. moms)
  • Kolonne 6: oprindelsesland

Det er vigtigt at du ikke ændrer på kolonnebredde og –antal, da skabelonen så ikke vil passe når vi printer varelisten.

Når du har udfyldt begge skabeloner sender du dem til os elektronisk på danskerhverv@businessaabenraa.com og aftaler tidspunkt for personlig afhentning eller afsendelse med posten.

Sådan får du et oprindelsescertifikat
(Certificate of Origin):

  • Download skabelonen’ oprindelsescertifikat skabelon’ til udfyldelse

Husk at arkiver/gem skabelonen på din egen computer når den er udfyldt, inden du kan vedhæfte og sende den elektronisk til danskerhverv@businessaabenraa.com

Fortrykte blanketter kan også bestilles hos Business Aabenraa og herefter i udfyldt stand indsendes for påtegning. Certifikater bestilt inden for vores åbningstider returneres samme dag, som bestillingen er modtaget.

Se aktuel prisliste for legalisering af eksportdokumenter

Skabeloner til ATA Carnet og oprindelsescertifikat:

Lande der er med i ATA-carnetordningen

Se her

Hvad kan vi hjælpe med?

Har du spørgsmål vedrørende dine eksportdokumenter?

Dansk Erhverv Aabenraa
Storegade 30
6200 Aabenraa
Tlf: +45 7462 4962
danskerhverv@businessaabenraa.com

Åbningstider
for Dansk Erhverv Aabenraa er mandag-torsdag 9.00-15.00 og fredag: 9.00-13.00.

Find os her

Kontaktformular