7362 2020

post@businessaabenraa.com

Detailhandlen i Aabenraa Kommune

Hos Business Aabenraa er vi til for dig, der driver butik eller oplevelsessted i Aabenraa kommune. Vi tilbyder gratis, uvildig og fortrolig sparring, der tager udgangspunkt i din forretning og de udfordringer du møder i hverdagen.

Vi arbejder for at styrke den lokale detailhandel – så det også i fremtiden er attraktivt at handle lokalt. Det gør vi i tæt samarbejde med handelsstandsforeningerne i Aabenraa, Rødekro, Tinglev og Padborg, VisitAabenraa, Destination Sønderjylland samt Aabenraa Kommune.

Sparring når det passer dig

Du kan bruge sparringen, uanset om du mangler nye idéer, vil udvikle din forretning eller bare har brug for at vende tanker og muligheder med en neutral sparringspartner. Det kan for eksempel handle om:

  • Hvordan du får flere kunder og bliver mere synlig
  • Markedsføring, både digitalt og fysisk
  • Service, medarbejdere og den daglige drift
  • Udvikling af nye projekter og forretningsidéer
  • Overblik over økonomi og struktur

Nogle gange kigger vi forbi din forretning til en uformel snak om, hvordan det går. Du er også altid velkommen til selv at tage kontakt, når du har brug for sparring. 

Du får ikke traditionel rådgivning, men kvalificeret sparring, overblik og hjælp til at komme videre. Hvis du har brug for specialviden, kan vi sætte dig i kontakt med relevante rådgivere og samarbejdspartnere gennem vores store netværk.

Du kan også deltage i events, workshops og kompetenceudviklingsforløb, hvor du får ny viden, inspiration og mulighed for at møde andre detail- og oplevelsesvirksomheder i kommunen.

Som en del af fællesskabet opfordres du til at være med i Facebook-gruppen for butikker og oplevelsessteder i Aabenraa kommune, hvor der deles viden, aktiviteter, arrangementer og muligheder på tværs.

Kort sagt: Du får en sparringspartner, der lytter, udfordrer og hjælper dig videre. Det er helt gratis og på dine præmisser.

 

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Janni Rahbæk.

Janni Rahbæk Business Aabenraa   

   

Janni Rahbæk
Erhvervskonsulent
T: +45 7362 2021
M: +45 2251 5924
jra@businessaabenraa.com

Hold dig opdateret

Tilmeld dig Business Aabenraas nyhedsbrev for detail og oplevelsesøkonomi og få nyheder, events og inspirerende historier relevant for virksomheder inden for detail- og oplevelsesbranchen i Aabenraa kommune.