Tour de France feltet suser gennem Aabenraa Kommune 3. juli, og det fejrer vi med et brag af en gul folkefest gennem hele kommunen. Reserver derfor allerede nu weekenden 1-3. juli til fest fra morgen til aften og oplev sammen med din familie og venner rytternes vej gennem kommunen og bliv suget ind i tour-karavanens optog. Vil du være en del af folkefesten, så se mere information på aabenraa.dk/tour
Hvad er Den Gule Folkefest?
Den Gule Fest er den folkefest, der finder sted langs ruten før, under og efter at Tour-feltet kører forbi. Den gule fest omfatter alle de arrangementer og events som finder sted, enten som en del af 100dags programmet eller som et arrangement på selve dagen, hvor Tour-feltet kører igennem byen. Det kan dreje sig om alt, lige fra cykelringridning og til storskærmsarrangement eller at male byen gul, så længe Tour de France er temaet er det kun fantasien der sætter grænser.
Hvad kan vi gøre som virksomhed?
Som virksomhed har i mange muligheder for at bruge Touren til jeres egen fordel uanset om I er cykel interesserede eller ej. Tap ind i de muligheder byen giver til at invitere samarbejdspartnere på besøg og brug dagen til networking. I kan bruge byens feststemning til at holde sommerfest for jeres medarbejdere.
Vi maler byen gul.
Udsmykning og city dressing er med til at gøre Tour de France til en fest for alle. Udsmykningen af byen kan gøres på mange forskellige måder, med alt lige fra gule blomster på taget til udsmykningen med både franske og danske flag. Alt der kan være med til at skabe en kulisse til den gule folkefest kan have sin ret.
100-dags programmet.
Når vi rammer, den 23/03 og 100-dags punktet til Tour-starten i København, begynder nedtællingen for alvor. I denne periode vil der begynde at komme events og arrangementer med Tour de France, som tema og byen vil så småt begynde at blive klædt på til at Touren kommer forbi.
Weekendprogrammet
I weekenden fra fredag d. 01/07 til søndag d. 03/07 løber selve løbsweekenden af staben. I løbet af denne weekend sker der mange forskellige ting i byen, det er muligt at tappe ind i. I denne weekend vil byens butikker holde ekstra åbent, der vil være flere events rundt omkring i byen til at sørge for stemningen til når først karavanen og senere Tour-feltet kommer om søndagen.
Grafisk materiale
Hvis du kunne tænke dig at gøre brug af det grafiske materiale vi har fået lavet til Den Gule Folkefest, kan det downloades her: https://businessaabenraa.com/wp-content/uploads/2022/02/Grafisk-Materiale.zip
Kontakt
Det er Business Aabenraa der koordinerer den Gule Fests hotspot i Aabenraa. Hvis du har spørgsmål, brug for sparring eller inspiration til hvordan I som virksomhed kan være med til den gule folkefest, kontakt da:
Helle Malene K. Olsen
Direktør Telefon: +45 7362 2028 Mobil: +45 2619 7813 Mail: hmo@businessaabenraa.com |
Martin Olsen
Netværks- og eventkonsulent Telefon: +45 7362 2026 Mobil: +45 3042 8796 Mail: mo@businessaabenraa.com |