– din lokale erhvervsservice i Aabenraa

7362 2020

post@businessaabenraa.com

Byledelsen: Aabenraa skal være en hyggelig, aktiv og levende købstad

Byledelsen arbejder for, at Aabenraa skal være en hyggelig, aktiv og levende købstad, der summer af liv både i og efter butikkernes åbningstider. Gæster til byen skal føle sig velkommen og opleve et varieret udbud af butikker i bymidten og en høj service i butikkerne. Det vil ske gennem et positivt samarbejde mellem byens aktører om det, der er bedst for by og branche. Vi hjælper hinanden med at skabe en stærk detailhandel med fælles markedsføring, oplevelser og høj service, der får folk til at komme igen.

Byledelsen består af repræsentanter fra Aabenraa Kommune, Aabenraa Erhvervsforening, ShopiCity Aabenraa og Business Aabenraa.

Byledelsen arbejder med fem indsatsområder, som skal hjælpe med at opnå det fælles mål: at gøre Aabenraa til en attraktiv by at handle og drive virksomhed i.

De fem indsatsområder er:

  • Events: fokuserer på at synliggøre events i byen – Kontaktperson: Dorthe Hilbig, ShopiCity Aabenraa
  • Bymiljø: fysisk planlægning, der fokuserer på planlægning og gennemførelse af udviklingen i byens gader og torve – Kontaktperson: Janni Kollerup, Aabenraa Kommune
  • Kompetenceudvikling: fokuserer på fælles kursustilbud målrettet butikker i hele kommunen – Kontaktperson: Malene Byriel, ShopiCity Aabenraa
  • Etablering af butik: fokuserer på tiltrækning af butikker og investorer – Kontaktperson: Michael Dinesen, Business Aabenraa
  • Formidling: fokuserer på information og dialog med butikker – Kontaktperson: Christina Volgmann, Business Aabenraa

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål eller punkter til Byledelsens dagsorden, så kontakt Helle Malene Kjølsen Olsen.

Helle Malene Kjølsen Olsen
Direktør
T: +45 7362 2028
M: +45 2619 7813
hmo@businessaabenraa.com

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbreve fra Byledelsen med nyheder og arrangementer for detailhandlen i Aabenraa Kommune.