I april startede Business Aabenraas nye erhvervskonsulent, Bettina Holst. Bettina står i spidsen for Partner Jobmatch – et skræddersyet rekrutteringsværktøj, som alle virksomheder i Aabenraa Kommune frit kan gøre brug af.
Business Aabenraa har i samarbejde med Aabenraa Kommune og Jobcenter Aabenraa, netop lanceret Partner Jobmatch, der er et håndholdt koncept, der skal hjælpe kommunens virksomheder med at tiltrække de rette medarbejdere og samtidig få flere familier til at bosætte sig i kommunen.
For at give Partner Jobmatch luft under vingerne, har Business Aabenraa ansat en ny erhvervskonsulent, der skal sikre, at flest mulige virksomheder kan bruge Partner Jobmatch som et aktiv i deres rekrutteringsstrategi og samtidig bidrage til lokalområdets udvikling – og hun hedder Bettina Holst.
Bettina har bl.a. været ansat i Frederiksberg Kommune, hvor hun stod i spidsen for et stort beskæftigelsesprojekt, der skulle bygge bro mellem unge og erhvervslivet og få flere unge i fritidsjobs.
– Vi er glade for at byde Bettina velkommen i vores team. Bettina er uden tvivl det perfekte match for os, og jeg er overbevist om, at hendes evner vil føre til mange succesfulde partnerskaber mellem virksomheder og partnere,” siger Charlotte Hylleberg, direktør i Business Aabenraa.
Bettina var selv et eksempel på et Partner Jobmatch
Før Bettina blev ansat i Business Aabenraa, var hun selv en kandidat til PartnerJob Match. Efter 11 år i det Københavnske flyttede Bettina nemlig tilbage til Sønderjylland for to år siden, efter Bettinas partner fik job i Aabenraa Kommune.
– Jeg er begejstret for at træde ind i denne rolle hos Business Aabenraa og at have muligheden for at gøre en mærkbar forskel i lokalområdet. Med Partner Jobmatch kan vi skabe stærke bånd mellem virksomheder og potentielle ansatte, hvilket ikke kun styrker vores erhvervsliv, men også bidrager til fællesskabet her i Aabenraa Kommune, siger Bettina Holst, ny erhvervskonsulent hos Business Aabenraa.
|
Om Bettina Holst
|