Ambitiøs og løsningsorienteret direktør til Business Aabenraa

 

I Aabenraa Kommune ved vi godt, hvor vi vil hen i fællesskab. Vi har vilje til virksomhed og fokus på vækst og bosætning. Med Apples placering af deres kæmpe nye datacenter lige uden for Aabenraa står vi overfor en digital transformation af vores erhvervsliv. Det er nemlig ikke en tilfældighed, at Apple valgte Aabenraa. Vi har landets bedste forudsætninger for at huse datacentre, så vi står i en situation, hvor vi skal have det bedste ud af dette ’æble i turbanen’.

Som ny direktør for Business Aabenraa får du en spændende og central rolle i, at Aabenraa Kommunes erhvervsliv får det bedst mulige ud af situationen. Der er tale om et udfordrende og udviklende job med reference til Business Aabenraas forretningsudvalg og bestyrelse.

Vi kan tilbyde et stærkt fundament for dit arbejde. Vi mener, at Business Aabenraa, som er en fælles konstruktion mellem erhvervsforeningerne og Aabenraa Kommune, er den optimale struktur for, at du kan få et bredt mandat for dit og dine dygtige konsulenters arbejde.

Du kan sætte dig i en stol, hvor de praktiske opgaver er løst. Business Aabenraa er beliggende i smukke omgivelser i Det Gamle Rådhus, der er styr på økonomien og organisationen. Dertil kommer, at bestyrelsen er velfungerende og god til at udstikke rammer, som du selvstændigt har mulighed for at udfylde og sætte dagsordenen i forhold til. Endelig er dine kommende medarbejdere et stærkt hold med et godt mix af dygtige konsulenter, der har forskellige kompetencer og spænder bredt.

Alt i alt mangler vi bare dig, som har lyst til at bruge din tid og energi på at bane vejen for vores erhvervsliv ind i fremtiden. Er det dig?

Læs hele stillingsopslaget her

Fornavn
E-mail

Seneste indlæg

Arkiver

Kategorier

2017-11-15T13:35:13+01:00