7362 2020

post@businessaabenraa.com

Aabenraas Helte 2024 – en fejring af lokal iværksætteri

 

Aabenraa Kommune er spækket med idérige iværksættere, der tør tage chancer, skabe ny vækst og udvikling i vores lokalsamfund.

Iværksætterne – eller Aabenraas helte, som vi kalder dem – er med til at forme vores fremtid, og det vil vi gerne hylde dem for.

Derfor inviterer vi i Business Aabenraa til iværksætterfejring tirsdag den 7. maj i Sønderjyllandshallen i Aabenraa kl. 17.00-20.30, hvor vi fejrer den stærke iværksætterånd i Aabenraa Kommune, og hvor vi for første gang skal finde vinderen af iværksætterprisen: Aabenraas Helte.

Tilmeld dig her

Hvad kan du forvente?

Program:

Kl. 17-18: Netværk og godt til ganen. Start aftenen med lækker mad og drikke fra lokale iværksættere, og netværk med lokale iværksættere og forretningsdrivende.

Kl. 18-18.15: Velkomst. Aabenraa Kommunes borgmester, Jan Riber Jakobsen, byder velkommen og giver et kort indblik i iværksætterudviklingen – lokalt og nationalt.

18.15-19.00: Pitch Konkurrence. Oplev fem nominerede iværksættere kæmpe om at vinde iværksætterprisen, når de præsenterer deres innovative idéer for et lokalt ekspertpanel.

Kl. 19-20: Morten Resens iværksætterrejse: Bliv inspireret af den succesfulde Morten Resen, der deler sin rejse “fra GoMorgen til GoSmart”.

Kl. 20.00: Uddeling af iværksætterpris: Aftenen kulminerer med hyldest og kåring af vinderen af iværksætterprisen; Aabenraas Helte 2024.

Reservér din plads nu

 

Iværksætterprisen: Sådan bliver vinderen udvalgt

  1. Indstillinger: Frem til den 23. april 2024 kan du indstille en iværksætter, som du synes fortjener at vinde. Alle kan indstille en iværksætter.

Indstil en iværksætter

  1. Nomineringer: Et lokalt ekspertpanel vil udvælge fem nominerede iværksættere baseret på de indkomne indstillinger. De fem nominerede går videre til en pitch-konkurrence. Forud for konkurrencen får alle iværksættere tilbudt pitch-træning.
  2. Pitch-konkurrence: De fem nominerede iværksættere skal kæmpe om vindertitlen i en live pitchkonkurrence til iværksætterfejringen den 7. maj. Ekspertpanelet udvælger hvilken iværksætter, der vinder ud fra de officielle udvælgelseskriterier.

Udvælgelseskriterier:

  • Iværksætteren skal have et registreret CVR-nummer i Aabenraa Kommune. CVR-nummeret skal være registreret efter den 1. januar 2020.
  • Iværksætteren skal have et udviklingspotentiale – enten lokalt eller nationalt.
  • Iværksætteren skal have gennemgået en udvikling igennem sin tid som iværksætter.

 

Hvem skal vinde årets iværksætterpris?

 

Vinderen modtager rådgivningsforløb til en værdi af 18.900 kr.

Udover æren er der også en række præmier på højkant, sponsoreret af lokale virksomheder:

  1. præmie:

To gratis rådgivningsdage hos KALB af 14 timer til en værdi af 18.900 kr.

Et gratis rådgivningsforløb hos en lokal revisor

Et gratis rådgiverforløb hos en lokal advokat

  1. præmie: En gratis rådgivningsdag hos KALB af 7 timer til en værdi af 9.450 kr.
  1. præmie: Fire timers gratis rådgivning hos KALB til en værdi af 5.400 kr.

 

Derudover modtager alle fem nominerede iværksættere en billet til Business Power den 23. maj til en værdi af 1.244,00 kr.

 

 

 

 

Hvor langt tid er der igen?

Dag(e)

:

Time(r)

:

Minut(ter)

:

Sekund(er)

Vil du vide mere?
Vil du starte din egen virksomhed eller overvejer du at gøre det, så kontakt erhvervskonsulent Michael Dinesen.