Aabenraa i top 20 i dansk erhvervsklimaundersøgelse

Aabenraa i top 20 i dansk erhvervsklimaundersøgelse.

I starten af uge 36 udkom DI’s årlige erhvervsklimaundersøgelse. En undersøgelse hvor man hvert år kan aflæse, hvor tilfredse de lokale virksomheder er med deres lokale rammevilkår. 

I år har Aabenraa Kommune fået en 18. plads, og er således med i top 20 over de kommuner i landet, hvor de herboende virksomheder er mest tilfredse. Det er især indsatserne indenfor arbejdskraft og uddannelse, der vurderes højt af virksomhederne i Aabenraa.

Det glæder bestyrelsesformand for Business Aabenraa Karsten Rewitz, at virksomhederne belønner kommunens indsats på de områder, da det også er de områder, der netop kan hæmme virksomhedernes konkurrencekraft, hvis det ikke prioriteres.

”Vi oplever også i Business Aabenraa, at indsatserne omkring arbejdskraft fylder mere og mere i hverdagen. Business Aabenraa har flere indsatser såsom karrieremessen og erhvervspraktik i 9. klasse, som tilbydes alle virksomheder og som forhåbentlig bygger bro mellem virksomheder og den kommende arbejdskraft. Det er indsatser, som vi kommer til at se flere af”, vurderer Karsten Rewitz.

Læs hele undersøgelse ‘ Dansk Industri- Lokalt erhvervsklima 2018’

Fornavn
E-mail

Seneste indlæg

Arkiver

Kategorier

2018-09-06T15:04:53+00:00